Svanemærket er et nordisk miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer. Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997.
Svanemærket er ikke bare et miljømærke, det er en af verdens skrappeste og mest ambitiøse miljøcertificeringer! Det er også det mest kendte miljømærke i Norden og et stærkt redskab for alle, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket tager en holistisk tilgang til miljømæssige udfordringer og adresserer komplekse miljøkriser såsom klimaændringer, biodiversitetskrise og kemikaliekrise. Dette betyder, at det ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald.
På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Netop dét adskiller Svanemærket fra de fleste andre mærker og gør Svanemærket til et stærkt redskab at arbejde med.
Svanemærket sætter produktspecifikke krav – det vil altså sige et sæt krav til rengøringsmidler og et andet sæt krav til hudplejeprodukter. Det er nødvendigt for at håndtere de miljømæssigt vigtigste områder for de forskellige produktgrupper. For mens nogle produkter belaster miljøet mest i produktionsfasen, gør andre det, når man anvender produkterne.
Vores Kiilto Natura produkter er alle Svanemærket og har en dokumenteret livscyklus analyse der dækker over emballagen, råvarene, brug og affald.