Tætning af luftlækager er altid umagen værd, så længe der er ordentlig ventilation i huset. En ekspert giver tips til hvordan.
De stigende energiudgifter skaber større interesse for at energioptimere vores bygninger. Der kan opnås betydelige besparelser ved at lufttætne konstruktionen, da det sikrer mod varmetab. Samtidig mindsker det træk og skaber et mere behageligt indeklima.
Ukontrollerede luftlækager kan gennem bygningens konstruktioner udgøre ca. 5-20 % energitab af det samlede varmeforbrug. Ved at kontrollere lufttætheden, herunder ydervægge, tage og gulve, kan der spares på køle- / varmeregningen.
“Hvis der for eksempel er en luftlækage ved vinduerne, kan der lokalt opstå træk som føles koldere på huden, end det faktisk er. Når disse utætheder lukkes, føles luften straks varmere. Det bliver lettere at sænke rumtemperaturen, hvilket resulterer i besparelser”, siger Saana Leppänen, produktchef for tætningsprodukter hos Kiilto.
Balanceret ventilation opnås også, når der ikke er utilsigtede utætheder, og der ikke er uønsket luftindtrængning i bygningen.
Tætning er også nødvendig ved nybyggeri. I sådanne tilfælde skal konstruktionerne være lufttætte for at opnå den beregnede energiramme.
Nye tætningsløsninger letter arbejdet for den udførende
Tidligere blev samlinger tætnet ved hjælp af dampspærretape og folieklæber. Disse krævede brug af primer og ganske tidskrævende. Næste generations tætningsprodukter designet specielt til at tætne konstruktioner uden brug af primer, og diverse typer af tape er ikke længere nødvendige.
I udviklingen af næste generations tætningsprodukter er der taget højde for de specifikke behov for tætning af bygningskonstruktioner, hvilket gør disse produkter effektive ved mange forskellige applikationer såsom gulv- og vægsamlinger, tag-vægsamlinger, vindues- og døråbninger og gennemføringer.
“Den energieffektivitet, der opnås gennem lufttæthed, udmønter sig i besparelser. En dårlig tætnet bygning, kan forbruge over 2500 kilowatt-timer energi om året på opvarmning, der skyldes luftlækager. Ved at tætne konstruktionen, kan dette begrænses betydeligt Det afspejles i store økonomiske besparelser,” forklarer Leppänen.
Stor interesse for information omkring løsninger og produkter.
Kiilto har modtaget talrige henvendelser om anvendelse af tætningsprodukter. Ofte søger folk også tips omkring om praktiske brug af produkterne. Nogle er bekymrede for, om tætning kan forårsage skader på bygningen.
Ifølge Leppänen er lufttætning af konstruktionen gavnlig selv i ældre huse.
“I ældre bygninger er det ikke alt, der kan tætnes, men så længe der er kontrolleret ventilation, er lufttætning en fordel i forhold til energiomkostningerne. En korrekt udført tætning skader med andre ord ikke konstruktionerne, så længe ventilationen er ordentligt vedligeholdt,” forsikrer Leppänen.
Det kan overraske mange, at f.eks. en fire-personers familie kan generere, anslået 10 liter fugt til inde luften i løbet af et døgn. Hvis fugt ikke ventileres bort, kan det få ubehagelige konsekvenser.
“Det er som konstant at hælde mere vand i en flaske med låget lukket,” forklarer Leppänen.
Hvordan tætner man korrekt?
Lufttæthed er ikke raketvidenskab, men det er vigtigt at forstå det grundlæggende. En grundlæggende regel at det ikke er overflader der skal tætnes, men snarere samlinger og gennembrydninger i konstruktionen.
“Nogle udfører selv arbejdet, men vi anbefaler at bruge fagfolk til opgaven. Det er vigtigt at sikre, at det korrekte produkt bruges på den rigtige måde og til det tilsigtede formål,” råder Leppänen.
“Produktet vil ikke have den optimale virkning, hvis det anvendes forkert, hvis det forberedende arbejde ikke udføres ordentligt, eller hvis der er udførelsen ikke er rigtig,” minder Leppänen om.
Yderligere oplysninger om emnet kan fås ved at besøge Kiiltos hjemmeside, her er eksempler på tætningsløsninger og produkter.
Hvornår bør du overveje at lufttætne?
“Hvis luftlækager forstyrrer boligkomforten, er tætning absolut umagen værd”, siger Leppänen.
Termografi kan afsløre behovet. Hvis du ønsker at lokalisere luftlækager præcist i en bygning, er det en god ide at få foretaget en gennemgang af bygningen før arbejdet påbegyndes “De nemmeste” tiltag bør udbedres først.
“Hvis der er planlagt andre større renoveringer, kan tætheden kombineres med f.eks. udskiftning af gulvet. Forsegling bør ikke udføres oven på belægninger, for så bliver selve luftlækagen ikke tætnet, men føres ind under gulvet”, understreger Leppänen.
Et af de mest almindelige steder er samlinger ved døre og vinduer, her er der som ofte udført mangelfuld lufttætning.
Et andet almindeligt område er overgangen mellem gulv og væg. Årsagen er bevægelser, manglende udført fuge og skrumpningen af beton over tid.
“Selvom et nystøbt betongulv tilsluttes væggen under støbningsfasen, kan det løsne sig fra vægkonstruktionen, efterhånden som det tørrer og krymper. Dette skaber et krympespalte mellem væggen og betonpladen. Hvis der er undertryk i rummet, kan kold luft komme ind i rummet gennem eventuelle revner og sprækker”, forklarer Leppänen.