Gymnastikhøjskolen i Ollerup er ikke bare en højskole – det er en institution med over 100 års historie, hvor fællesskab, trivsel og høj kvalitet er i centrum. Skolen byder på unikke oplevelser for sine elever, som kommer fra hele verden, og det samme fokus på trivsel og kvalitet gennemsyrer også arbejdet i skolens køkken.
Trivsel og løsninger i køkkenet
Thomas Jørgensen, der har været køkkenchef i fem år, er ansvarlig for, at det 10 mand store køkken fungerer optimalt. For Thomas er det afgørende, at trivsel og samarbejde mellem medarbejderne er i top – og at driften kører uden problemer.
Et centralt element i driften er, at alt udstyr fungerer, og at rengøringen lever op til de høje standarder, der kræves, når et sted mellem 100 – 300 elever dagligt skal bespises – og endnu flere under større arrangementer og begivenheder, som køkkenet også leverer mad til.
Fra udfordringer til effektive løsninger
Inden samarbejdet med Kiilto stod køkkenet over for en stor udfordring: kopper, der ikke blev rene, især efter te og kaffe. Mange forskellige løsninger blev prøvet, men ingen kunne fjerne de genstridige rande.
Løsningen blev fundet med Kiilto Pro Active Dip. Produktet sikrer ikke kun rene kopper, men vedligeholder også opvaskemaskinens indre dele, der nu er fri for fedt, rødalger og andet snavs. “Det er fantastisk at se, hvor stor en forskel det gør. Selv maskinens gardiner er helt rene,” fortæller Thomas Jørgensen.
Automatisk dosering – nemt og sikkert for eleverne
Som en del af køkkenets opvaskeløsning benyttes også Kiilto Pro MD Block-systemet, som gør hverdagen lettere og mere sikker. Systemet anvender 5 kg opvasketabs, der placeres i en vægholder, hvorfra opvaskemaskinen selv doserer opvaskemiddel efter behov.
“Systemet er så nemt og sikkert, at selv højskolens elever kan stå for opvasken efter måltiderne,” forklarer Thomas Jørgensen. Dette har gjort det muligt for køkkenet at fordele opgaverne og involvere eleverne i den daglige drift på en praktisk og sikker måde.
..
Mere end rengøring – et værdifuldt samarbejde
Thomas fremhæver også de hygiejneplaner, Kiilto har leveret, som hænger synligt i køkkenet. “Det er så dejligt at få sådanne materialer. Det gør, at jeg kan fokusere på maden, mens vi stadig overholder alle hygiejnekrav,” forklarer han.
Samarbejdet med Kiilto er blevet en central del af køkkenets hverdag og bidrager til en høj standard, hvor både pris og kvalitet spiller perfekt sammen. For Thomas er det vigtigt, at samarbejdspartnere er løsningsorienterede – en egenskab, Kiilto i høj grad har vist.
..
Fakta om Gymnastikhøjskolen i Ollerup
- Grundlagt i 1920 med fokus på gymnastik og fællesskab.
- Huser elever fra hele verden – op til 310 elever under store arrangementer.
- Avancerede faciliteter som tumblingcenter, parkourhal og moderne køkken.
..
Samarbejdet med Ollerup Gymnastikhøjskole sker via vores forhandler Swelmøe ApS