Korrekt håndhygiejne i professionelle køkkener

Korrekt håndhygiejne - at vaske og desinficere dine hænder, er den mest effektive måde at forhindre forskellige sygdomme i at sprede sig og beskytte dig selv og dem omkring dig.

God håndhygiejne er en del af forberedelsen

God hygiejne er en stor del af madlavningsprocessen, og i et professionel køkken er rengøringen en væsentlig del af fødevaresikkerheden. En god hygiejne og en glad smiley afhænger af systematisk praksis og god håndhygiejne.
God personlig hygiejne er altid vigtig at huske, når du håndterer mad. Hænderne skal vaskes ofte med sæbe og når det er nødvendigt. Beskyttelseshandsker kan også bruges, når det er nødvendigt, men de skal udskiftes ofte nok og altid, når der skiftes mellem forskellige arbejdsprocesser. Beskidte beskyttelseshandsker indeholder bakterier og kan gøre både medarbejdere og gæster syge. Derudover anbefales det også at give gæsterne mulighed for at desinficere deres hænder, for eksempel ved hjælp af en dispenser med hånddesinfektion ved indgangen.

Sådan udfører du korrekt vask af hænder

Vask dine hænder med flydende sæbe, når du møder ind på job, inden du tilbereder mad og når du skifter fra den ene arbejdsproces til den næste. Du bør også vaske dine hænder, når de ser snavsede ud og altid efter at have været på toilettet. Tør de vaskede hænder grundigt med engangspapir, og sluk, hvis muligt, for vandhanen med engangspapiret.

Undgå unødig berøring af næse og ansigt. Derudover skal du altid vaske dine hænder efter at have pudset næse, hostet eller nyst. Når du hoster, skal du huske at hoste ned i et lommetørklæde eller et ærme, og brug kun engangslommetørklæder.

Desinfektion af hænder

Desinficer dine hænder efter vask. Hånddesinfektion skal anvendes på rene og tørre hænder. En passende mængde indgnides i hænderne, så de er fugtige i 30 sekunder. Fordel grundigt på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader og omkring håndled.

Hudpleje

Regelmæssig brug af håndcreme hjælper med at holde huden smidig og holder lipidlaget beskyttet. Brug håndcreme efter håndvask, især hvis de skal vaskes ofte, eller hvis huden allerede er tør. Sund hud og intakte neglebånd fremmer også god hygiejne.

Find produkter til at opretholde en god håndhygiejne her.