I det seneste lange stykke tid er der blevet arbejdet på et nyt emballagedesign til samtlige Plum produkter. Det primære formål med det nye design er at sætte Plum logoet mere i fokus, nu hvor Plum er blevet vores produktbrand og ikke længere vores firmanavn.
Især Plum hånddesinfektionsprodukter er i markedet kendt for den orange farve, og denne har vi ikke ændret på. Faktisk har vi i det store og hele beholdt samme farvesammensætning på produkterne, men farverne har fået en fornyelse i form af mere moderne nuancer.
Samtidig har vi delt den grønne produktserie op i to. Tidligere var håndrens og sæbe i samme kategori, men nu har håndrens fået en mørkere grøn end sæbe, så der også her er en lille forskel i designet end tidligere.
Produkter med det nye design er så småt gået i produktion, så vores kunder vil i den kommende tid modtage flere og flere produkter med nyt design.