På arbejdspladser er det vigtigt, at have førstehjælpen lige ved hånden. Som en øjenskylleboks monteret på en væg tæt ved arbejdsstedet. På den måde er du og dine kolleger sikret hurtig adgang og effektiv førstehjælp, ved eksempelvis øjenulykker.
For udhuse, skure, frysehuse, på boreplatforme så vel som mobile arbejdspladser; lastbiler, håndværker- og montørbiler m.fl. gælder det også, at øjenskyl bør være ved hånden. Men disse arbejdspladser har også nogle specielle behov, da øjenskylleprodukterne her nemt kan være udsat for meget kolde omgivelser.
Om vinteren er det derfor vigtigt at sikre øjenskyllestationer på disse mobile arbejdspladser/uopvarmede lokationer, så væsken ikke bliver for kold eller fryser. Vi har vi derfor udviklet en løsning der tilgodeser disse frostsikringsbehov.
Denne nye løsning er en speciel varmeboks, der beskytter øjenskylleflaskerne ved meget kolde temperaturer – faktisk helt ned til – 25 graders frost. Varmeboksen sikrer en væsketemperatur på ca. 20 grader (+/- 2 grader). Hermed frostsikres øjenskylleflaskerne og du får en behagelig skylning af øjet, da øjenskyllevæsken altid har en konstant temperatur.
Plums øjenskylleboks med varmeelement fås i to varianter – varenr. 4649 med 2 x 500 ml Plum øjenskyl og varenr. 4664 der indeholder 1 x 200 ml pH Neutral og 1 x 500 ml Plum øjenskyl. Begge produkter leveres med spejl, monteringsmateriale og –vejledning.
For mere info om vores varmeboks læs dette produktblad eller kontakt vores salgsafdeling på salg@plum.dk